DGF Flensborg

Historie

Dansk Gymnastikforening Flensborg (DGF Flensborg) blev grundlagt i 1923 og er en af de store idrætsforeninger i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU ) – en sammenslutning af alle danske ungdoms- og idrætsforeninger inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Foreningen har omkring 700 medlemmer. DGF har hjemme i Idrætsparken ved Frueskoven. Her står der tre fodboldbaner og fire tennispladser til rådighed. Her ligger også foreningens smukke klubhus med kontor og møderum.
For tiden dyrkes der idræt i syv afdelinger: Badminton, baseball, boksning, fodbold, håndbold, ishockey og tennis. Flere af disse afdelinger dyrker deres idræt andre steder byen.

DGFs formål er at give børn, unge og ældre dejlige oplevelser og et værdifuldt kammeratskab i en danske atmosfære.

Kontakt til DGF og informationer om foreningen kan du få på adressen: DGF Flensborg, Marienhölzungsweg 62, 24939 Flensburg.

DGF i 90 år - et uddrag af historien:
9. november 1923: En flok unge idrætsfolk mødes i ”Hjemmet” i Mariegade for at slutte sig sammen til en idrætsforening, som skulle hedde ”Dansk Gymnastik Forening (DGF)
Flensborg.
Den første bestyrelse bestod af: Friedrich Olsen (formand), Lærer Larsen (næstformand), Jakob Rasmussen (kasserer), Fritz Johannsen (1. protokolfører), Willy Christensen
(2. protokolfører). De øvrige tilstedeværende ved grundlæggelsen var: Heinrich Meier, Karl Christensen, Anders Hansen, Friedrich Petersen, Willy Iversen, Willy Eggers, Henry Walter og Albert Carstensen. Formændene skiftede
hurtigt i de første år (se side 49) - også på grund af førkrigstiden og krigsårene.

Gymnastik var den første idrætsgren, som DGF dyrkede i daværende ”TivoliSkole” i Südergraben 36 med Frederik Mommsen fra Slukefter som første gymnastikleder uddanet i Danmark. Idræt og boldspil fulgte som nye opgaver. Med FFC (Flensburger Fußball Club, senere Flensburg 08) blev der skabt kontakt på banen og ved festlige lejligheder. Boksningen har efter grundlæggelsen i marts 1930 haft store traditioner i DGF, indtil afdelingen i 1953 blev selvstændig under navnet DBK Sparta. I dag er det atter en afdeling i DGF.

7. januar 1927: Der må nu spilles fodbold på Exe.

19. januar 1928: DGF har nu 49 medlemmer.

11. januar 1929: Medlemstallet er nu 97 og DGF har fået sin egen fane, der stadigvæk eksisterer.

19. marts 1946: Midlertidig formand Franz Wingender meddeler, at byen havde stillet en sportsplads i udsigt.

28. april 1946: 400 unge idrætsudøvere til medlemsmøde. Det meddeles, at DGF kan komme på Eckenerpladsen en gang om ugen – hver mandag.

16. maj 1946: Bestyrelsemøde i DGF med bestyrelsen for Flensburg 08. Der blev drøftet om Flensburg 08 kunne blive optaget i DGF. De ville så tage hele deres forening, pladsen og redskaberne med. Dette kunne bestyrelsen ikke gå med til, da de ikke kunne opfylde betingelserne for at blive optaget i en dansk forening.

1. februar 1949: DGF har nu 1.400 medlemmer.

19.september 1947: Foreningen sender ansøgning til byen om en sportsplads ved Frueskoven.

16. april 1948: Medlemmer forlader DGF for at danne en ny forening, som skal hedde ”IF Stjernen”.

15. juni 1948: Flensborg by meddeler, at DGF kan få pladsen ved Frueskoven. Man havde dog ikke penge til at bygge. Problemet blev løst ved at Danmark og Norge spillede en landskamp med forhøjede entreindtægter, der ubeskåret gik til at bygge idrætsanlæg i Sydslesvig.

18. marts 1949: ”Landessportverband” udelukker de danske foreninger. Man har nu kun de danske idrætsforeninger at holde sig til. I 50erne dannede gymnastikafdelingen en egen forening under navnet ”DAN”.

I 1951 aftalte man på højeste sted og efter vanskelige forhandlinger ”Sportsfreden fra Malente. Det betød for de danske klubber i Sydslesvig: Samme forpligtelser og samme rettigheder.

1952: Endelig kunne pladsindvielsen af Frueskovens Idrætspark foretages.

1973: Efter lang tids planlægning kunne endelig ombygningen af DGFs klubhus gennemføres. Målet var en udbygning
og ombygning af selve klubrummet.

Juli 1993 – august 1995: Det store hvide omklædningshus bliver revet ned og der bygges et nyt moderne omklædningshus, som byen finansierer. I den tid klæder fodboldspillerne om i kælderen i Dansk Sundhedstjeneste, i Idrætshallen og i to røde træbygninger, der stadigvæk er i brug som magasin. I august overdrages det nye klubhus
med værksted og materialerum til DGF (som foreningen selv finansierede) ved en festlig sammenkomst. Omklædningshuset er velnok det mest moderne i byen.

Juli 1998: Skatersporten rammer også DGF. Med tilskud fra landet, byen og SdU bygges der et moderne skateranlæg i den vestligste del af anlægget direkte op mod skoven. Beboerne i højhusene i Waldstraße er dog ikke tilfreds, fordi skaterne larmer for meget, især om aftenen. De klager og retten giver dem ret. Aktiviteterne på skateranlægget skal
indskrænkes og i 2003 er aktiviterne så indskrænket, at DGF opgiver at fortsætte. Anlægget blivet taget ned og flyttet til fritidshjemmet i Sortevej.

Maj 2000: Endnu engang bygges klubhuset om med rum til forpagterne og nye wc-er. Klubhuset er nu en velfungerende bygning.

1987 – 1997: Overtager ægteparret Vera og Alfred Kaetov forpagtningen af klubhuset. De efterfølges i tiden 1997 – 2011: af ægteparret Moni og Klaus Schröder (nederst til venstre). Fra 2011 er det så søskendeparret Nicole og
John Diedrichsen (nederst til højre), der står for forpagtningen.

9. november 2013: DGF Flensborg fejrer 90-års jubilæum.

Formænd i DGF gennem tiden:
1925: Jacob Rasmussen
1927: Iwer Brodersen
1931 Heini (Lars) Schubert
1932: Jacob Rasmussen
1935: Oskar Nielsen
1936: Jacob Rasmussen
1937: Franz Wingender
( i krigsårene havde DGF ingen formand)
Efter krigen valgtes Nicolai Büchert
1946, medens Franz Wingender var
konstitueret formand.
1947: Jacob Grangård Olesen
1953: Ernst Schlüter.
1955 - 1969: Carl Hagens
1969 - 1978: W.L. Christiansen
1978 - 1982: Dieter Lenz
1982 - 1994: Heinz Dieter Franz
1994 - 96: Niels Ole Lindgård Sørensen
1996 - 1997: Georg Thomsen
1997 - 2004: Heinz Dieter Franz
2004 - 2010: Reinhard Jacobsen
Siden 2010: Dieter Lenz
Vermarktung: