Sa - 14.11. 17:00 Uhr
--
--
--
Uafgjort i sidste minut
Efter pausen var det hjemmeholdet, der havde den bedste start. Lindewitt lykkedes ikke at score på tre straffekast i de første minuter efter pausen, og SIF kunne udligne til 13-13. Op- og nedturen fortsatte gennem hele kampen. Igen kom Slesvig bagud med fire mål (23-19), men kæmpede sig også i slutfasen tilbage. Med et minut tilbage førte TSV Lindewitt 25-24. SIF fik et straffekast. Lea Clausen tog ansvaret, men hun brændte. Heldigvis kunne hun generobre bolden, og nu scorede hun. - Vi er meget lykkelige over det ene point. Jeg er virkelig tilfreds med, hvordan mit hold har kunnet kæmpe sig tilbage, siger SIF-træner Timo Piontek efter kampen.
IF Stjernen Flensborg - TSV Hürup 33-18
Lørdag aften tørnede IF Stjernen Flensborg og TSV Hürup sammen i damernes Landesliga. Hjemmeholdet begyndte godt og kunne hurtigt gå i front med en fire måls føring. Ud fra et kompakt forsvarsspil kunne SdU-klubben komme til nogle nemme mål. På trods af en del fejl i angrebsspillet kunne man spille sig til en 16-7-pauseføring. Også efter pausen havde Hürup ingen chance for at ændre på slagets gang. Thomas Möllers hold kunne stadig stole på et kompakt forsvarsspil, der gjorde livet svært for gæsteholdet. For IF Stjernen var en gennemsnitlig præstation nok til at vinde 33-18 og dermed sikre sig to vigtige point.
IF Stjernen: Buettner, Richter - Andresen 6, Mehl, Schäfer 4, Terkelsen-Haudrup 1, Dinslage 2, Hansen 2, Kirste 2, Manthe 3, Linde 6, Loeck, Hoeg 3, Andersen 3.