So - 31.01. 15:00 Uhr
--
--
--
SdU-klubberne med nederlag og uafgjort
HKUF - Hürup 25-27
For HKUF gælder det stadig om at samle point for at undgå nedrykningen. I weekendens kamp mødte Frederik Bindzus´ hold TSV Hürup, der inden kampen lå på en sidsteplads med kun to point. Da hjemmeholdet tabte 25-27, er der kun et points forskel mellem holdene på nuværende tidspunkt, og det bliver vigtigt for SdU-klubben at samle point i de næste kampe for at kunne undgå nedrykningen. Med en god opstart var det hjemme holdet der dominerede den første halvleg. HKUF stod godt i forsvaret og fik spillet sig til nogle gode chancer i angrebet. Dette førte til, at SdU-klubben fik spillet sig til en 13-9 pauseføring. Efter halvlegen kom der dog et brud i HKUFs spil og gæsterne fik udnyttet situationen, så Hürup vandt sin anden sæsonkamp med 27-25.
Stjernen - SG Dith. 21-21
I weekendens topkamp mødte IF Stjernen SG Ditmarschen Süd. Gæsteholdet ligger på nuværende tidspunkt på en andenplads og SdU-klubben på tredjepladsen med kun tre points forskel. Det var hjemmeholdet, der fik den bedste optakt i kampen, og allerede efter få minutter dominerede IF Stjernen kampen. Gæsteholdet kæmpede sig dog tilbage og fik forkortet resultatet til en 13-10 pausestilling. Efter halvlegen var kampen relativt udlignet. Selvom det kun lykkedes gæsteholdet en eneste gang igennem hele kampen at overtage føringen var kampen alligevel tæt. Med et mål i sidste minut scorede gæsterne til en stilling på 21-21, så begge hold tog et point med hjem fra weekendens topkamp.
IF Stjernen: Richter - Schäfer 1, Terkelsen-haudrup 2, Dinslage, Hansen 1, Sauerland 3, Kirste 3, Manthe, Linde 4, Loeck, Kussin 3, Hoeg, Andersen, Andresen 4.