Sa - 30.03. 14:00 Uhr
--
--
--
Fodbold
Formstærke SIF er favoritter
Oberliga
I Oberliga venter der en sand topkamp og en kamp mellem to af rækkens mest formstærke hold. Både TSB Flensburg og Heider SV har vundet alle deres kampe i forårssæsonen, og de to mandskaber mødes lørdag (kl. 14) i Heide. TSB ligger nummer tre i Oberliga og har fire point op til Heider SV på andenpladsen. Der er på alle punkter lagt op til en betændt fodboldkamp.
Landesliga
Mens SIF er i god form, så det går det knapt så godt for det højest rangerede SdU-fodboldhold. Det er IF Stjernen, der bare har fået et point i de seneste tre kampe, og som lørdag (kl. 15.30) får besøg af Eckernförder SV. Gæsterne ligger nummer seks i Landesliga, mens Stjernen ligger nummer 14, og det var da også Eckernförde-holdet, der vandt de to holds første indbyrdes møde i denne sæson.
Kreisliga
Mens IF Stjernen slås med pointhøsten, så går det mere glat for DGF Flensborg, der også i sidste uge hev en sejr i land. DGF er nu oppe på fem sejre i træk, men de møder lørdag (kl. 16) et andet formstærkt hold, når de gæster TSV Hattstedt. De har nemlig vundet deres seneste tre kampe, så det kræver en god indsats fra DGF, hvis de skal fortsætte deres ridt mod mesterskabet og oprykningen.
Kreisklasse C
IF Tønning viste også fin form, da de i sidste weekend vandt topkampen mod MTV Heide, og derfor går de på banen som favoritter, når de søndag (kl. 12) skal på besøg hos Süderholmer SV II (9er).A-Jugend Oberliga
A-Jugend Oberliga
I A-juniorernes Oberliga har det haltet for SG DGF/Stjernen i de seneste uger. Det er blevet til fire nederlag, men det ændrer ikke på, at SdU-juniorerne er favoritter, når de lørdag (kl. 15) gæster JFV Grönau, der er den absolutte bundprop i rækken. Grönau har bare hentet tre point i hele sæsonen, da DGF/Stjernen vandt da også de to holds første møde med 4-0.