3. Liga Nord-Ost
17. Spieltag


DHK Flensborg

29

:

31


VfL Fredenbeck

Anpfiff

Sa - 21.01. 17:00 Uhr

Spielstätte

--

Zuschauer

--

Schiedsrichter

--

Ejlersen: »Jeg har taget den rigtige beslutning«

Andreas Meyer Ejlersen (t.v.) skal erstatte den skadede Paul Weidner og danne makkerpar på DHK-målet med Christoph Peters (t.h.) i resten af sæsonen. (Foto: Foto: Lars Salomonsen)

Flensborg. - Mine gamle holdkammerater ønsker mig kun det bedste. Det eneste, de ikke vil, er, at jeg står godt i kampen mod dem, smiler en glad Andreas Meyer Ejlersen, som skiftede fra SG Flensburg-Handewitt II til DHK Flensborg. 


Selv om han var skeptisk, dengang Jan Holpert, målmandstræner fra SG, fortalte om muligheden, er danskeren glad for beslutningen: - Jeg talte også med mine forældre om det, og de mente også, at det ville være en god mulighed. I Juniorteam fik jeg ikke meget spilletid. Det kan jeg få nu hos DHK. Samtidligt kan jeg fortsætte med at træne styrke og målmandstræning ved Flensburg Akademie. Det er jo perfekt. Det mener også Matthias Hahn, DHKs cheftræner efter træningskampen mod SønderjyskE og forud for DHKs første ligakamp, lørdag (kl. 17)hjemme mod Fredenbeck: 
- Jeg var positivt overrasket over Andreas' indsats. Selvfølgelig har jeg ikke haft ham i så lang tid. Men han har allerede i den korte tid vist ting, mine målmand ikke kan. Og ja, jeg har også set lidt, han kan forbedre. Jeg er glad for Andreas' valg, og han skal nok få spilletid. 

Med hans målmænd mener Matthias Hahn Paul Weidner, som er knæskadet mindst to måneder endnu, og Christoph Peters, som er andenvalg. På grund af Paul Weidners knæskade var træneren på udkig efter alternativer. I fredags havde DHK en træningskamp mod SønderjyskE. Her kunne Andreas Meyer Ejlersen for første gang vise, hvad han kan. - Jeg synes det gik ok, smilede han efter kampen og var mest glad over 30 minutter spilletid. - Mine nye holdkammerater tog godt imod mig og i danskerklubben føler jeg mig faktisk lidt hjemme. Hvis jeg er i tvivl om noget, kan jeg bare spørge Jeppe Bruhn, Lassen Johannsen, Christoph Peters eller Paul Weidner, som alle taler dansk. For mindst seks måneder er Idrætshallen Andreas Meyer Ejlersen ny hjemmebane. Men hvad der sker bagefter, ved han ikke helt endnu: - Til sommer bliver jeg færdig med gymnasiet. Og så står alle muligheder åbne. Det kan godt være, at jeg tager tilbage til SG, men det kan lige så godt være, at jeg skifter tilbage til Danmark eller bliver hos DHK. Målmand vil ihvertfald bruge tiden og spilletiden til at vise sig selv og de andre klubber i Tyskland eller Danmark, at han kan lukke målet af.


Grit Jurack