Slesvig IF tabte stort

Schleswig-Holstein Liga

30. November 2015, 16:40 Uhr

Reinfeld. Lørdag aften mødte Slesvig IF på udebane på HSG Reinfeld-Hamberge. SdU-klubben fik ingen god opstart og måtte efter en del fejl acceptere, at hjemmeholdet udnyttede fejlene konsekvent og hurtigt gik i front med 6-1. 


Efter et stykke tid fandt gæsteholdet bedre ind i kampen og reducerede til 9-5. Dog blev træner Timo Pionteks hold hurtig bremset af dette opsving. Denne dag havde gæsterne ingen chance mod det stærkt spillende hold fra Reinfeld, så SIF lå bagud med 11-19 ved pausen. 

Den første periode af anden halvleg spillede begge hold på lige fod, og SIF fik forkortet resulatet til 16-23. Dog kunne SIF ikke holde den gode stime og mistede igen sin røde tråd. En del fejl i både forsvars- og angrebsspillet førte til nogle nemme mål på HSG Reinfeld-Hamberges side. - HSG Reinfeld-Hamberge har i dag været det klart bedste hold på alle områder. Derfor må vi acceptere dette nederlag, men når vi møder Reinfeld på hjemmebane, vil vi vise, at vi ikke er 13 mål dårligere end dem, siger Timo Piontek. 


Kaya Plöger 
kaya@flensborg-avis.net 

Slesvig IF: Barten, Christiansen - Schmidt, Clausen 9, Kasischke,Thede 2, Puttins 7, Thede, Lübker 1, Brandt, Behnke 2.