Håndbold
Møllers mesterlige mulighed
Håndbold
For et år siden vandt Kevin Møller det tyske mesterskab med SG. Siden har han vundet fem titler med Barcelona. Arkivfoto: Tim Riediger
I lørdagens semifinale skal Barcelona op mod Vardar, der vandt turneringen i 2017. Vardar har tyske Christian Dissinger i truppen, mens Barcelonas trup ud over Kevin Møller tæller to andre danskere, Lasse Andersson og Casper U. Mortensen. Sidstnævnte er dog skadet og kommer ikke i kamp.
Den anden semifinale står mellem SG Flensburg-Handewitts banemænd fra Veszprem med Kentin Mahé blandt profilerne og det polske storhold Vive Kielce med den kommende SG-spiller Michal Jurecki. Blandt bookmakerne regnes Barcelona som store favoritter til at hente klubbens 10. Champions League-titel - og dermed altså også Kevin Møllers syvende titel på under 365 dage.
Jonas Løytved
FAKTA Champions League Final 4
Semifinale 1: Veszprem - Kielce, lørdag kl. 15.15
Semifinale 2: Barcelona - Vardar, lørdag kl. 18.00
Bronzekamp, søndag kl. 15.15
Finale, søndag kl. 18.00
I Danmark vises semifinalerne på TV3 Sport, og DR viser bronzekampen og finalen. Sky har rettighederne i Tyskland.