Håndbold
Lauges læg holder ham ude af Golden League
Håndbold
Rasmus Lauge misser Golden League på grund af en skade, han pådrog sig i landsholdstræningen. EM er ikke i fare endnu. Foto: Lars Salomonsen
Siden den 29. december har Rasmus Lauge haft problemer med læggen. En skade, der opstod i forbindelse med en
landsholdstræning, og som nu holder ham ude af holdets Golden League-kampe mod Norge fredag (kl. 18.45) og Frankrig søndag (kl. 17).
- Det er lidt svært at sige, hvad der skete. Det var til træning, hvor der lige var noget, der satte sig. Det prøver vi at få under kontrol, og det er på rette vej, så det er fint, siger Rasmus Lauge til TV2 SPORT.
Stor bekymring forud europamesterskabet, der for Danmarks vedkomende starter den 11. januar mod Island, har Lauge dog ikke.
- Jeg er ikke bekymret lige nu. Ikke når Anja (Greve, fysioterapeut, red.) og lægestaben siger, at jeg er på rette vej, og at det burde kunne nås, sagde en afklaret Rasmus Lauge. tif