Håndbold
Endnu en topkamp lige om hjørnet
Håndbold
Simon Hald glæder sig over hurtigt at få muligheden for at revanchere nederlaget i Magdeburg. Arkivfoto
Den danske stregspiller Simon Hald glæder sig over hurtigt at skulle i ilden igen.
- Jeg er glad for, at vi har noget at arbejde frem mod. Vi vil videre i Champions League, men vi ved, at det bliver en rigtig svær kamp. Vi smed lidt for mange mål til sidst i Brest, men vi har stadig et godt udgangspunkt, mener danskeren.
SG førte med 30-22 i udekampen i Hviderusland men vandt kun med to mål, og derfor er der fortsat spænding om, hvem der tager billetten til kvartfinalen. Holger Glandorf håber, at hjemmebanen kan hjælpe SG til samlet sejr.
- Det er et stort mål at komme i kvartfinalen. Jeg håber, at fansene støtter os, for vi har brug for hjælp, siger han.
Den holdning deles af træner Maik Machulla, der, selvom SG har en føring med fra den første kamp, mener, at SG skal »mobilisere alle kræfter«.
- Det bliver en topkamp mod et tophold. Brest skal mærke, at det ikke bliver nemt at få noget med fra kampen mod os. Vi har brug for 60 gode minutter for at nå vores mål om at gå videre, lyder det fra Machulla.