Den evige duel med de evige rivaler

25. Januar 2019, 08:40 Uhr

Rasmus Lauge ved torsdagens træning i Hamborg. Foto: Lars Salomonsen

Herning/Hamborg. Går man efter titler, står det 2-1 til Frankrig. Siden 2011 har Danmark og Frankrig mødt hinanden i tre finaler ved tre af de store mesterskaber. Franskmændene løb med VM-guld 2011 i Sverige, de vandt på dansk grund over værterne til EM 2014, mens Danmark tog OL-guld for tre år siden i Rio de Janeiro. Siden EM 2006 (guld til Frankrig) har de to nationer været de mest vindende i international håndbold. Men det er afgjort franskmændene, der har raget mest til sig. Ved sidste EM 2018 spillede de kun den lille finale, altså bronzekampen og også her vandt Karabatic og co.

Fredag står den igen på Danmark mod Frankrig. Men i Hamborg (kl. 17.30/TV2/Eurosport) finder vi dysten allerede i semifinalen. Semifinaledueller har der været en af tidligere: Ved VM 2009 vandt Frankrig 27-22 over Danmark. En mulig drømmefinale kan lure om hjørnet på søndag i Herning mod den anden værtsnation, Tyskland, som møder Norge i den anden semifinale (se artikel ved siden af), men finalen er der ingen i den danske lejr, der tænker på.


- Vi har jo lige Frankrig, som vi først skal slå, og tyskerne skal vinde over Norge, siger Anders Zachariassen, som med 21 mål er Danmarks fjerdebedste målscorer. Til daglig spiller han i SG Flensburg-Handewitt, og også derfor har han det fint med at spille i Hamborg.

- Det bliver fint. Jeg havde håbet på alle kampe på dansk grund, fordi vi nok ikke får den samme kulisse som i Danmark, men så skal vi selv give den lidt mere gas. Vi er i hvert fald klar til det.

Hold- og klubkammerat Rasmus Lauge, med 34 mål Danmarks næstfarligste skytte, er lidt ligeglad med, at spille på »udebane«.

- Det kommer jo an på, hvem de tyske fans hepper på. For os er det lidt ligegyldig. Det bliver en fifty-fifty-kamp på neutral grund. Det afgørende er, at vi skal op mod et af de mest talentfulde hold i turneringen, som håndboldmæssigt sikkert er bedst. Vi har nu opnået vores delmål, det var semifinalen, nu kører vi videre derfra.

Den gamle generation med Thierry Omeyer, Daniel Narcisse, Didier Dinart og Jerome Fernandez er fortid. I dag hedder stjernerne Ludovic Fabregas, Dika Mem, Melvyn Richardson og Kentin Mahé, som blev tysk mester med SG sidste år. Kun en ting har ikke ændret sig: Lige som i 2011, 2014 og 2016 er Nikola Karabatic stadig med og den største af alle stjerner i håndboldverdenen. Pga. en skade og efterfølgende fodoperation i efteråret steppede han først ind i turneringen i mellemrunden. Men han kan stadig blive en afgørende faktor, fordi de kampe, der nu venter, er kampe, som manden er født til, og som franskmændene elsker.

- De er jo vant til at stå øverst på podiet, siger Henrik Toft Hansen. Den tidligere Flensborg-spiller har siden sommeren 2018 haft sin daglige gang i Frankrig, hvor han spiller i storklubben PSG. Franskmændene har vundet fire af de seneste fem VM-titler, siden 2006 er de hvert fjerde år blevet europamestre, og de tog OL-guld i 2008 og 2012.

- Det er det bedste hold - ikke kun på A-landsholdsplan. De gør det også godt i ungdomsrækkerne. Jeg har stor respekt for Frankrig, siger Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen.

I Danmark går det absolut heller ikke dårligt. Siden EM 2006 har danskerne altid blandet sig i toppen af international håndbold. Nu kæmper de for at komme i deres fjerde VM-finale og opretholde drømmen om det første dansk VM-guld nogensinde, og det kræver toppræstationer fra topspillerne.

- Der er jo spillere som Rasmus Lauge, Mikkel Hansen og Niklas Landin, sagde Mads Mensah på torsdagens pressemøde i Hamborg, der blev efterfulgt af en træning i arenaen først på aftenen - på samme tidspunkt som det fredag bliver alvor.

Ruwen Möller