Håndbold
Vranjes vandt sin debutkamp
Håndbold
Ljubomir Vranjes. Foto: IFK Kristianstad
Kristianstad. 4743 tilskuere i en næsten udsolgt Kristianstad Arena så Ljubomir Vranjes' debut som cheftræner for det svenske tophold IFK Kristianstad. Vranjes' hjemmehold vandt med 32-27, men den tidligere SG Flensburg-Handewitt-træner havde det bestemt ikke let i sin debutkamp. Modstanderne fra IK Sävehof havde 14-14 ved pausen, men i anden halvleg trak Kristianstad fra, da især Stig-Tore Moen lukkede op for skudposen.
Ljubomir Vranjes står igen i spidsen for IFK Kristianstad, når de på lørdag møder Meshkov Brest i Champions League. En sejr til Vranjes og Kristianstad kan sende dem i ottendelsfinalen, og her vil modstanderen såmænd blive SG Flensburg-Handewitt.
Jonas Løytved