Oberliga
Anderledes flyvende er TSB Flensburg kommet ud af starthullerne i 2019. De har vundet deres første to kampe og indtager tredjepladsen. Lørdag (kl. 14.00) er TSB da også favoritter, når TSV Bordesholm kommer på besøg. Bordes-holm ligger nummer otte, men de er også ubesejrede i det nye år med en sejr og en uafgjort, så intet er givet på forhånd.
Det er det bestemt heller ikke, når andetholdet fra SC Weiche Flensburg 08 tager imod SV Eichede. Igen må Flensborg-mandskabet dog påtage sig favoritværdigheden i lørdagens hjemmekamp (kl. 14.00). Weiche Flensburg II ligger nummer fem og er ubesejret i 2019, mens gæsterne fortsat har deres første sejr til gode.
Søndag (kl. 15.00) får SV Frisia 03 besøg Inter Türkspur Kiel, som TSB Flensburg besejrede i sidste uge. Friserne har fået en blandet start på 2019 med fire point i tre kampe, men også SV Frisia 03 må betragtes som favoritter mod kielerne, der har tabt deres første to kampe.
Verbandsliga
Det er til gengæld to formstærke hold, der lørdag (kl. 14.00) mødes i Slesvig. Her får Slesvig IF besøg af MTV Tellingstedt, og begge hold er ubesejrede i 2019. SIF har 37 point på femtepladsen, mens MTV Tellingstedt ligger nummer to med 42 point. SdU-klubben er derfor små underdogs, men med en sejr kan de spille sig et skridt tættere på den absolutte top i Verbandsliga.
Kreisliga
Den absolutte top bestrider en anden SdU-klub allerede. DGF Flensborg fører Kreisliga, men deres førsteplads er fortsat truet af SG Nordau, og derfor er kravet en sejr, når de lørdag (kl. 14.00) får besøg af TSV Süderlögum.
Kreisklasse C
I Kreisklasse C kæmper IF Tønning for at hænge på i toppen. De ligger nummer tre og får søndag (kl. 14.00) besøg af topholdet MTV Heide.
A-Jugend Oberliga
Også SG DGF/Stjernens A-juniorer står overfor et tophold, når de lørdag (kl. 14.00) får besøg af Eidertal Molfsee.