En del kontraangreb
Nu sad Inter på kampen, men i kampens sidste kvarter trak SdU-holdet det længste strå. Sønderborg havde ikke flere kræfter, og med en del kontraangreb scorede SdU. Tim Meyer (2), Erk Johannsen og Erik Wegner kom på måltavlen. Sønderborg var dog ikke helt færdig og scorede ligeledes et mål mere - alt i alt en offensiv opvisning fra begge hold. - Stort set en fin kamp fra vores side, sagde træner Holger Bruhn bagefter, men han tilføjede også: - Der er lige et par ting vi skal forbedre. I kampen blev det også til et gensyn med Elmedin »Malla« Kasumovic. Efter at den spilstærke midtbanespiller er stoppet hos ETSV Weiche Flensborg (Flensborg Avis skrev eksklusivt om det den 24. februar), styrer han nu spillet hos Inter.
Generalforsamling
Udover sejren kunne SdU også fortælle om en succesrig generalforsamling i Støtteforeningen dagen inden kampen. Her blev bl.a. Reinhard Jacobsen genvalgt som næstformand og Lars Jansen som kasserer. Desuden kunne Holger Bruhn fortælle, at en delegation fra SdU i oktober rejser til Sydtyrol for at kigge på spillesteder og overnatningsmuligheder for holdet. I juni 2016 holdes som bekendt Europeada hos sydtyrolerne, og SdU er igen med til EM for sproglige mindretal. (FlA)