Hvordan fandt I hinanden? Er der en dating-side for stregspillere?
Ulrika: Vi mødte hinanden i Brasilien, hvor vi var af sted med hvert vores landshold, og vi boede tilfældigvis på samme hotel. Vi skulle blande holdene til beachvolley, og så endte vi på hold sammen, og der startede det hele.
I blev forældre sidste år. Er jeres rolle som forældre som forventet? Hvad gør I for at være helt sikre på at, I er 100 procent kampklar - for eksempel at få søvn nok?
Ulrika: Det har selvfølgelig været en omstilling at blive forældre, men vi har formået at få det hele tilpasset med hjælp fra familie og venner. Det bliver bare nogle andre rutiner, man kommer til at få op til kampene, men det gør ikke, at man er mindre klar til kamp. Oliver har heldigvis sovet godt om natten og har gjort det nemt for os at have fokus på ham og håndbolden.
Hvor planlagt var det, at Oliver kom, da han gjorde?
Henrik: Det er aldrig nemt at planlægge at få barn som håndboldspiller, og især for Ulrika ville det på kort sigt betyde farvel til håndbolden i en periode, men på den lange bane håber vi på, at det kan forlænge hendes karriere. Det var ikke helt planlagt, men er den bedste gave, man kan få som par, og vi var lykkelige.
Hvor mange sprog kommer Oliver til at tale?
Ulrika: Oliver er et år, og han er ikke begyndt at tale så meget endnu. Men han forstår både dansk og svensk, når vi snakker til ham. Vi har valgt at sende ham i dagpleje i Danmark, så han hører ikke så meget tysk i sin hverdag. Men det kan sagtens være, at han kommer til at kunne snakke tysk også senere.
Henrik, er du ved at træne en god screening med Oliver, eller er han bedre til fodbold?
Henrik: Vi spiller mest lidt fodbold i haven, men kaster selvfølgelig også med en bold. Han nyder at lege med en bold, og for os betyder det ikke noget, hvad han vil. Bare han er glad.
Hvem af jer er mest tålmodig, når det handler om gråd og skrig? Eller er I så vant til det fra hallerne, at I bare tager det helt med ro.
Ulrika: Han skriger faktisk ikke særligt meget. Vi kan slet ikke forstå at vi har fået så nemt et barn, så det giver helt sig selv.
I boede sammen i Hamborg, og du, Ulrika, spillede i Buxtehude. Hvad synes du om den tyske liga?
Ulrika: Jeg var meget overrasket over, hvor god den tyske liga var, men jeg var ikke så glad for de lange ture. Min træner var rimelig tit sur på mig efter en bustur på otte timer, når jeg spillede meget dårligt. Så mit første år spillede jeg godt til alle hjemmekampe, men var knap så god på udebane. Men det blev heldigvis bedre til sæson to.
Og hvad bruger du, Henrik, tiden til i bus?
Henrik: Det er meget forskelligt, men mange af holdkammeraterne vil nok mene, at jeg får indhentet lidt søvn, og ellers ser lidt film eller serier på computer.
Ulrika, du spiller nu din anden sæson i Esbjerg. Hvad er dine forventninger til den ny sæson og til jeres ny træner Jesper Jensen?
Ulrika: Mine forventninger er meget høje, og jeg håber selvfølgelig på medaljer med Esbjerg. Da vi desværre ikke er med i Europa i år, kan vi bruge alle vores kræfter på pokalen og ligaen. Men der er mange gode hold i Danmark. Vi har allerede lært Jesper at kende, og jeg har kun positive ting at sige. Jeg glæder mig utrolig meget til den kommende sæson.
Du kører 120 km hver vej. Bliver du træt af at køre? Hvad bruger du tiden til? Hvor tit kører du om ugen? Tager du Oliver med?
Ulrika: Jeg er cirka væk hjemmefra fra kl. 8-15 på en normal dag, og det er ganske fint, at jeg så kan hente Oliver i dagepleje og har resten af dagen med ham. Jeg lytter meget til podcast i bilen og snakker i mobil, så tiden går hurtigere. Jeg kører næsten hver dag. Oliver var meget med i starten, hvor jeg stadig ammede, men nu er han begyndt i dagpleje, og det passer fint. Jeg overnatter engang i mellem i Esbjerg, når det passer.
Der er flere på holdet, der har fået barn. Går snakken nogle gange mere om bleer og nattesøvn end næste modstander?
Ulrika: Uhh, hvor skal jeg starte. Vi er fem mødre på holdet, og det er dejligt, at det ikke altid handler om håndbold. Vi kan bruge hinanden på en anden måde uden for håndbolden. Jeg tror, det gør, at vi med børn kan slappe mere af og ikke være så nervøse op til kampene.
Hvordan gør I det logistisk, når I nu begge har kampe i weekenden, og familien bor i Danmark/ Sverige?
Henrik: Vi havde aupair det første års tid, og det fungerer fantastisk. Men nu, da han er startet i dagpleje, så er det næsten kun på kampdage, vi har brug for hjælp, da vores træningsprogram passer meget godt sammen. Men med hjælp fra spillerkonerne i Flensburg og mine forældre kan vi også komme igennem de pressede perioder.
Ulrika, du fik dit comeback på landsholdet. Hvad er dit mål? Hvad siger du til VM-puljen?
Ulrika: Mit mål er selvfølgelig at tilbageerobre min plads på landsholdet og være med til VM i Tyskland. Norge er selvfølgelig den store favorit i gruppen, men derefter er meget åben. Vi kan blive alt i gruppen, da det er meget dygtige hold, men håber selvfølgelig på en top placering.
Hvor er I om to, fem og ti år?
Henrik: Vi har begge et år tilbage af kontrakten, og der skal snart tages stilling til, hvad fremtiden bringer. Men lige nu nyder vi bare hverdagen i Flensborg, og for os er det vigtigt at være et sted, hvor vi begge kan spille tophåndbold, og at Oliver trives.
Men om fem år håber vi at have fundet en base i Danmark og måske udvide familien. Om ti år er håndbold som aktiv spiller nok lagt på hylden, men vi håber stadig, at håndbolden er en del af vores liv.
Grit Jurack