Øris, der slutrundedebuterer som 32-årig, måtte tidligere under VM dele sin kærestes fødsel med hele Danmark. Næst efter Mikkel Hansen er Nikolaj Øris nok januars mest omtalte danske far, og fødslen af parrets andet barn blev timet på Egon Olsen'sk vis, så den ikke holdt højre backen ude af nogen VM-kampe.
Til gengæld har en muskelskade i baglåret voldt Nikolaj Øris problemer i de seneste kampe. Mod Ungarn holdt landstræneren ham ude, mens han også blev skånet mod Egypten, hvor det kun blev til begrænset spilletid. Nu håber Øris at være for fuld kraft mod Sverige.
- Jeg håber, at fysikken giver lov til det. Jeg synes, at der var stor fremgang i forhold til den anden dag, hvor jeg ikke kunne spille, siger han til Ritzau.
En sejr og en uafgjort mod Sverige sender Danmark i semifinalen, og danskerne kan også tåle at tabe. Hvis Norge som ventet slår Ungarn må nederlaget dog højest være på fire mål. Danmark står altså med gode kort på hånden - og Nikolaj Øris kan i hvert fald ikke klage over optakten i familiens skød.
Jonas Løytved