Turbulente år
Han har været igennem fire turbulente år, siden han sagde farvel til fjordbyen. Han nåede kun et halvt år i HSV, inden Hamborg-klubben gik konkurs. Derefter fulgte et år med to knæoperationer, inden karrieren skulle på ret køl i Füchse Berlin. Tiden i den tyske hovedstad gik bare heller ikke, som Nenadic havde håbet. Han endte i den berlinske kulde og drog mod Danmark og Bjerringbro-Silkeborg i håbet om håndboldsucces. Opholdet i det danske blev imidlertid heller ingen succes, da Nenadic rev et ledbånd i albuen over og gik glip af alle slutspilskampene. Til gengæld tegner det nu igen lyst efter sommerens skifte til Celje. Her har Draško Nenadic fået en større rolle på det slovenske tophold, og i sidste weekend lavede han fem mål i Champions League-kampen i Paris.- Jeg er fit og har det godt. Jeg er taget til Celje for at spille og komme ovenpå igen efter en svær tid. Jeg synes, at jeg har fundet en rigtig god løsning i en topklub, der også spiller Champions League. Jeg kæmper videre, konstaterer Nenadic, der fortæller videre om sin nye klub. - Vi har et meget ungt hold. Der er ikke så mange penge til at købe dyre spillere, men vi har en god håndboldskole med mange dygtige talenter. Vi er ikke favoritter i Champions League, men vi kæmper, selvom vi er i en svær gruppe.
»SG er store favoritter«
RK Celje håber trods få midler, at de kan ende blandt de seks bedste i gruppen, der går videre til 1/8-finalerne. Den ambition led et knæk, da Celje på hjemmebane tabte til Skjern i første spillerunde i Champions League. Så var det mere forventeligt, at de slovenske mestre tabte i Paris i weekenden. Nu skal der til gengæld snart point på kontoen, men mod SG bliver det svært - særligt fordi nordtyskerne vil være opsatte efter at revanchere deres overraskende hjemmebanenederlag til RK Zagreb i sidste Champions League-kamp. - SG er store favoritter. De vil komme med alt efter deres nederlag til Zagreb. Det var ikke godt for os, at de tabte den kamp, men jeg glæder mig til at møde SG og sige hej til mange af mine venner fra min tid i klubben, siger Draško Nenadic. Jonas Løytved
RK Celje - SG FleHa | |
Liga: | CL-Männer Gruppe B |
Anstoss: | So - 30.09. 17:00 Uhr |
Spieltag: | 3. Spieltag |
Ergebnis: | 23 : 20 |
Bildergalerie: | Hier klicken |