De mange danske fans tog det dog med ro, og en masse øl. Til den danske kampstart var gemytterne på plads og spillerne blev modtaget med den sædvanlige jubel. Der blev både plads til først onsdag indskiftede Magnus Landin og Flensborgs Anders Zachariassen i landstræner Nikolaj Jacobsens startopstilling.
Det var dog at mærke at den sidste gnist manglede for begge hold, der ikke havde andet at spille for end æren. Publikummet gjorde dog deres og sørgede for god opbakning og store jubelbrøl i Malmö Arena for hver lykket aktion fra danskerne. Dem var der nogle af, men fejlprocenten var der også og den var igen alt for stor.
Nikolaj Jacobsen skiftede opstilling en del gang i løbet af første halvleg, flowet i angrebet, der kendetegnede Danmark ved VM for et år siden, var der dog aldrig. Et russisk forsvar der agerede lidt mere offensivt mod Mikkel Hansen eller Michael Damgaard var nok til at slå rytmen i stykker. Læg dertil de bolde danskerne spillede direkte i russernes hænder og du har forklaringen for 12-15 pausestillingen, mod heller ikke i tredje kamp i indledende gruppe, skræmmende russere.
Danmark lagde anden halvleg ud med at spille syv mod seks og det gav pote. Fra 12-15 kom Danmark op til 15-15 på bare tre minutter og takket være et mere intensivt forsvar og en godt stående Niklas Landin. Det nærmest usynlige kontraspil kom der så også gang i. Der hjalp det at Mikkel Hansen kunne dække fløj og styre den del af spillet idet Magnus Landin dækkede bak.
I seks mod seks manglede den danske offensiv dog stadig de rigtige løsninger. Derudover røg fejlprocenten i afslutninger op igen og Rusland fik lov til at være med igen. Danmark skiftede forsvaret til 5:1, men der var stadigvæk syv mod seks spillet der holdt en spinkel føring på et mål ti minutter inden slutfløjt.
I sidste ende blev det til en dansk 31-28 sejr i sidste kamp, men det er skuffelsen ikke at være kommet i mellemrunden der vil blive husket.
Timo Fleth
Læs mere om det danske fiasko på fredag i Flensborg Avis!