IF Stjernen: Sejr til slut

Håndbold

11.04.2016

Flensborg. Fordi HG OKT III har trukket sig i løbet af sæsonen, spilles kvindernes Landesliga med kun elleve hold. Det betyder at altid et hold er kampfri. Derfor har IF Stjernen Flensborg allerede nu sommerferie, mens alle andre klubber skal i aktion en gang mere.

Stjernen - Pahlhude 19-17

Som det første hold i Landesligaen havde IF Stjernen Flensborg lørdag aften sin sidste sæsonkamp. SdU-klubben fik afsluttet sæsonen med en 19-17 sejr på hjemmebane over SG Pahlhude-Tellingstedt. I begyndelsesfasen af den første halvleg spillede holdene på lige fod, så ingen havde mulighed for at gå i front med med mere end et mål. Efter 5-4-føringen kom værterne dog foran med 10-5. Ved pausen førte Stjernen 11-8. Efter pausen fik SG Pahlhude-Tellingstedt kæmpet sig tilbage i kampen, og hjemmeholdet havde en del problemer i spilopbygningen. Først i de afgørende minutter af kampen lykkedes det hjemmeholdet at spille sig til 19-17 og dermed at afslutte sæsonen med en sejr. Stjernen ligger på tredjepladsen, men vinder Weddingstedt sin sidste kamp næste weekend, slutter SdU-holdet sæsonen som nummer fire. 
IF Stjernen: Richter - Andresen 5, Schäfer, Terkelsen-Haudrup 2, Dinslage 2, Hansen, Sauerland, Linde 3, Loeck, Kussin, Hoeg 4, Andersen 4.

Lindholm - HKUF 22-20

I sæsonens sidste udebanekamp var HKUF på besøg hos SV Risum-Lindholm. Bettina Andresen og Frederik Bindzus hold kom bedst fra start og gik hurtigt i front med 8-5. Værterne fik dog ændret slagets gang og spillede sig til en 13-11 pauseføring. Med taktiske ændringer i forsvaret fik gæsterne fra Harreslev sat pres på hjemmeholdet, som derved blev tvunget til at lave fejl. HKUF fik udnyttet situationen og udlignede til et 15-15. Kampen blev spændende til sidst, men HKUF trak det korteste strå. Sæsonen afsluttes lørdag (kl. 16) med en hjemmekamp mod Munk-brarup i Holmberghalle i Harreslev.
HKUF: Strubel, Gerschefski - Bischoff 9, Gosch 5, Ihle 4, Sothmann 2, Friedrich, Wichmann, Schlünzen, Grudda.
Kaya Plöger