IF Stjernen holder fast i toppen

Håndbold Landesliga

29.02.2016

Harreslev. SdU-klubben HKUF (Harreslev-Kobbermølle Ungdomsforening) kommer mere og mere i knibe. Klubbens Landesliga-damer tabte hjemme 22-18 (9-6) til SG Pahlhude/Tellingstedt. Og det betyder, at SdU-holdet nu ligger på sidstepladsen. Frederik Bindzus´ hold venter stadig på sin første sejr i år og dermed også på nogle vigtige point i nedrykningskampen. Nederlaget var allerede det sjette på stribe. Begge hold spillede lige op, og ingen af holdene fik spillet sig til en tydelig føring i de første minutter. På trods af en målfattig første halvleg lykkedes det dog gæsterne at spille sig til en 9-6-pauseføring. Efter halvlegen mistede hjemmeholdet den røde tråd og SG Pahlhude/Tellingstedt fik udnyttet denne fase. Hjemmeholdet fik ikke ændret noget på slagets gang og måtte endelig acceptere et nederlag på 22-18.

Hürup – Stjernen 21-25

Mens HKUF er nedrykningstruet, hører IF Stjernen Flensborg hjemme i den anden ende af tabellen. Denne weekend ventede et derby på IF, og det blev en succesrig kamp. På udebane vandt Stjernen 25-21 over TSV Hürup, som også er en del af nedrykningskampen. IF Stjernen fik en dårlig optakt i kampen, og hjemmeholdet dominerede spillet klart de første minutter. Først i slutningen af første halvleg lykkedes det gæsterne at reducere resultatet, så man gik til pausen med en stilling på 9-6. Efter halvlegen fandt gæsterne deres normale form og fik hurtigt udlignet til 12-12. Fra det tidspunkt mistede hjemmeholdet sin røde tråd, og SdU-klubben i de grønne trøjer profiterede af hjemmeholdets fejl. Til slut lykkedes det gæsterne at vinde kampen med 25-21 og dermed at tage to point med hjem. 
Kaya Plöger 

Statistik

HKUF: Strubel - Bischoff 6, Schlünzen 5, Sothmann, Wichmann, Ihle 1, Gosch 4, Friedrich 2, Gerschefski, Grudda. SG Pahlhude/Tellingstedt:Nielsen, Böll - Hinrichs, Tesch 1, Zabinski, Stuck, Billerbeck, Billerbeck 7, Jacobsen 6, Hennings 3, Hansen 4, Letanoczki 1, Kreinsen. TSV Hürup: Wiese – Seemann 2, Panther 1, Berthou 9, Peters 1, Jensen 7, Carstensen, Hansen, Schramm, Lorenzen.  IF Stjernen: Richter – Andresen 7, Schäfer 1, Terkelsen-Haudrup, Dinslage 2, Hansen, Sauerland, Linde 2, Loeck 1, Kussin, Hoeg 4, Andersen 8.