Guld, sølv og taknemlighed

Speciel olympisk

19.02.2018

Flensborg. Hele verden kigger i disse dage mod Sydkorea, hvor de bedste vintersportsudøvere kæmper om olympiske medaljer. Og der bliver jublet højt over de mange medaljer, som de tyske atleter allerede har vundet. For det er jo det, det handler om? Nej, ikke altid.

I maj blæser den olympiske vind igennem gaderne i Kiel. Da finder de næste nationale olympiske lege nemlig sted. Det er den største idrætsbegivenhed for mennesker med mentalt handicap. Men egentlig er det mere en »at kæmpe sammen end at kæmpe mod hinanden«.
Det mener i hvert fald Britta Jänicke, som for tredje gang har et håndboldhold med til det nationale Special Olympics. Britta Jänicke har været træner i HFF Munkbrarup i mere end 15 år, og hun begyndte at træne voksne psykiske udviklingshæmmede for ti år siden.
- Jeg kunne se, at der ikke var særligt mange tilbud for psykisk udviklingshæmmede Sammen med en trænerkollega inviterede vi på tidspunkt til en prøvetræning. Der kom omkring 15 unge, som ville prøve at spille håndbold. Vi kunne se, at de havde det megasjovt, og kunne mærke, at der var behov for et tilbud til disse unge. Nogle af dem, som var med den allerførste dag, er her faktist stadigvæk og træner hver torsdag aften sammen med os, siger den 59-årig socialpædagog.
Og dem tager hun altså med til Kiel.

Kæmpe organisation

- I Tyskland er det efterhånden blevet til en meget stor organisation, som bliver ved at vokse. I 1968 grundlagde amerikanerne en organisation for psykisk udviklingshæmmede. Nu er der næsten fem millioner mennesker organiseret i 170 forskellige lande, fortæller Britta Jänicke.
Special Olympics Deutschland (SOD) er den tyske organisation for mennesker med psykiske handicap, og det arrangerer det store stævne i Kiel. Fra den 14. til 18. maj deltager flere end 4600 sportsudøvere i 19 forskellige sportsgrene. Special olympics landsforbund Slesvig-Holsten kommer med 596 deltagere i 15 idrætsgrene.

Stor glæde
HFF Munkbrarup stiller med holdet Firebirds i håndbold-turneringen, og både spillere og trænere glæder sig allerede til turen.
- Det er altid en oplevelse. Alle burde komme til Kiel og bare mærke den særlige stemning. Deltagerne er så taknemmelige. Selvfølgelig bliver de, som taber deres kampe eller konkurrence, kede af det, men alle vindere bliver euforisk fejret. Dommerne får et knus efter hver kamp, og tilskuerne hepper uanset vejret eller placering. Faktisk er det en lang fest i fem dage, som man deltager i - uanset om man er handicappet eller ej, fortæller træneren og husker tilbage til den første deltagelse i Düsseldorf for fire år siden:
- Da jeg kom hjem fra Düsseldorf, spurgte min kollega, hvorfor jeg bare var så glad og helt oppe i skyerne.. Jeg lagde ikke selv mærke til det. Men jeg tror, at det var bare, fordi deltagerne er bare så taknemmelige og glade, fordi de kan dyrke idræt sammen. Det er en hel anden stemning, siger Britta Jänicke, som selv har spillet håndbold i Bundesligaen og deltaget tre gange i paralympiske mesterskaber.
Mellem jul og nytår tager HFF Munkbrarup med ti hold til Ikast i Danmark for at deltage i et kæmpe julestævne. Firebirds-holdet er blevet en fast deltager i stævet.
- Sidste år vandt holdet endda turneringen. Jeg kunne til sidst ikke tælle de mange gange, som de sagde tak, fordi de måtte komme med, til mig, smiler flensborgeren.

Skaber oplevelser

I Danmark er håndbold for mennesker med mentalt handicap heller ikke nyt. Mange klubber har haft hold som Firebirds i mange år. Det, man manglede, var et tilbud for psykisk handicappede børn.
Rikke Nielsen, EM sølvmedalje-vinder i håndbold med det danske landshold, har en datter med downs syndrom og kunne se problemet. Men hun nøjedes ikke bare med at konstatere, at det var sådan. Sammen med mange andre begyndte hun at finde en løsning på problemet - eller i hvert fald at give børnene mulighed for at træne håndbold.
- Jeg har oplevet så meget i min aktive karriere. Og det er ikke bare de titler, jeg var med til at vinde. Det var også oplevelser og det sammenhold, som man har på et hold. Jeg syntes ikke, at Magda skulle gå glip af det. Derfor inviterede jeg til en håndboldtræning. Folk kom 50 kilometer fra - bare for at deres børn kunne være med, sagde hun overvældet for fire år siden.
I mellemtiden er »Aalborg Kidz« vokset til »LykkeLiga«. Ikke bare i Aalborg, hvor Rikke Nielsen bor med sin familie, men også i 18 andre byer spiller udviklingshandicappede børn håndbold og siden sæson 2017/18 og turneringskampe mod hinanden.
- I LykkeLiga handler det ikke kun om turneringskampe, point og resultater. Her handler det lige så meget om at danne et fællesskab og en positiv bevægelse omkring udviklingshandicappede børn. Og så handler det om, at skabe positiv synlighed og afmystificering i offentligheden, forklarer den tidligere landsholdsspiller.
Grit Jurack
grit@fla.de