Fodbold

Formstærke SIF er favoritter

Fodbold

29.03.2019

Slesvig/Flensborg. Slesvig IF har langsomt men sikkert kurs mod toppen i Verbandsliga. I efterårssæsonen spillede SdU-klubben for ustabilt, og pointhøsten var derefter, men i 2019 har SIF lagt fra land med en stribe gode resultater. Slesvigerne indledte med to sejre, og seneste hentede de et enkelt point mod rækkens nummer to fra MTV Tellingstedt. 
De resultater gør, at SIF har spillet sig op på en fjerdeplads. Der er stadig et stykke vej op til en oprykningsplads, men lørdag (kl. 14) har Slesvig IF en god mulighed for at fortsætte stimen og spille sig tættere på topholdene, når de får besøg af SV Dörpum. Selvom Dörpum har vundet deres seneste to kampe, må SIF regnes som favoritter mod holdet, der i øjeblikket indtager tabellens ottendeplads. 
SIF er før weekendens kamp fem point efter MTV Tellingstedt på andenpladsen, der giver en playoff-kamp om oprykning. SdU-klubben har dog spillet to kampe flere.

Oberliga

I Oberliga venter der en sand topkamp og en kamp mellem to af rækkens mest formstærke hold. Både TSB Flensburg og Heider SV har vundet alle deres kampe i forårssæsonen, og de to mandskaber mødes lørdag (kl. 14) i Heide. TSB ligger nummer tre i Oberliga og har fire point op til Heider SV på andenpladsen. Der er på alle punkter lagt op til en betændt fodboldkamp. 
 Det kan også nemt blive til en hård fight, når SV Frisia 03 lørdag (kl. 15) gæster TSV Bordesholm. Begge hold kæmper om en plads i den øverste halvdel af tabellen, og Bordesholm kan rykke forbi Frisia med en sejr. 
Søndag (kl. 14) skal andetholdet fra SC Weiche Flensburg 08 også i aktion i Oberliga. De gæster SV Todesfelde, og det er også en kamp mellem to hold, der ligger tæt i tabellen. Weiche 08 II har lige nu 35 point på fjerdepladsen, mens Todesfelde har 34 point på sjettepladsen.

Landesliga

Mens SIF er i god form, så det går det knapt så godt for det højest rangerede SdU-fodboldhold. Det er IF Stjernen, der bare har fået et point i de seneste tre kampe, og som lørdag (kl. 15.30) får besøg af Eckernförder SV. Gæsterne ligger nummer seks i Landesliga, mens Stjernen ligger nummer 14, og det var da også Eckernförde-holdet, der vandt de to holds første indbyrdes møde i denne sæson.

Kreisliga

Mens IF Stjernen slås med pointhøsten, så går det mere glat for DGF Flensborg, der også i sidste uge hev en sejr i land. DGF er nu oppe på fem sejre i træk, men de møder lørdag (kl. 16) et andet formstærkt hold, når de gæster TSV Hattstedt. De har nemlig vundet deres seneste tre kampe, så det kræver en god indsats fra DGF, hvis de skal fortsætte deres ridt mod mesterskabet og oprykningen.

Kreisklasse C

IF Tønning viste også fin form, da de i sidste weekend vandt topkampen mod MTV Heide, og derfor går de på banen som favoritter, når de søndag (kl. 12) skal på besøg hos Süderholmer SV II (9er).A-Jugend Oberliga

A-Jugend Oberliga

I A-juniorernes Oberliga har det haltet for SG DGF/Stjernen i de seneste uger. Det er blevet til fire nederlag, men det ændrer ikke på, at SdU-juniorerne er favoritter, når de lørdag (kl. 15) gæster JFV Grönau, der er den absolutte bundprop i rækken. Grönau har bare hentet tre point i hele sæsonen, da DGF/Stjernen vandt da også de to holds første møde med 4-0.
Jonas Løytved

Spielinfos
Slesvig IF - SV Dörpum
Liga: Verbandsliga - Nord
Anstoss: Sa - 30.03. 14:00 Uhr
Spieltag: 23. Spieltag
Ergebnis: 0 : 1
Bildergalerie: Hier klicken