Viljestyrke og indsats
I opgøret mod serberne i Kroatien højt oppe i Mühlwald viste Det Sydslesvigske Fodboldlandshold viljestyrke og indsats. På trods af, at de høje forventninger om en topplacering blev knust tidligere i turneringens forløb, kæmpede holdet for en god afslutning ved tredje udgave af Europeada, som denne lørdag slutter i Sydtyrol.
Lukas Larsen bragte landsholdet for det danske mindretal i Tyskland foran med 1-0 efter med et skud fra distancen.
To individuelle fejl - en før, den næste efter halvlegen - medførte, at serberne i Kroatien satte sig foran med 2-1.
Men Det Sydslesvigske Fodboldlandshold gav ikke slip på kampen. Med et herligt frisparksmål af Tim Meyer og kampens afgørende mål af Tue Düring kunne holdet med de to trænere Berni Petersen og Holger Bruhn afslutte Europeada 2016 med en sejr.
- Der er to ting, som jeg finder, er meget positive ved vores sidste præstation. For det første, hvordan vi formåede at spille i den varme. For det andet det, at vi kom tilbage efter at have været bagud, roste Holger Bruhn.
Nu siger holdet og folkene bag farvel og tak til Sydtyrol. Lørdag til søndag går turen tilbage til Sydslesvig.
Det Sydslesvigske Fodboldlandshold: Carstensen - Steiner (Mille), Afriyie, Möller (J. Düring), Steffensen - Wobig - Wegner, Linhardt, Larsen (Bruun Nielsen), Eglseder (T. Düring) - Tönder (Meyer).
Af Marc Reese
Deutsche Zusammenfassung
Det Sydslesvigske Fodboldlandshold verließ den Kunstrasenplatz am Freitagabend mit einem lachenen und einem weinenden Auge. Das Team gewann sein abschließendes Spiel um Platz 11 bei der Europeada 2016 verdient mit 3:2 (1:1) gegen die Kroaten in Serbien. Eine schwere Verletzung des ehemaligen Superliga-Fußballers Kolja Afryie kurz vor dem Abpfiff aber trübte die Stimmung gewaltig. Der gebürtige Flensburger musste mit Verdacht auf Achillessehnen-Riss noch am Abend ins Krankenhaus nach Bruneck gefahren werden. Von Sonnabend auf Sonntag reist das Team nun zurück in die Heimat.
Von Marc Reese