DHK: Træningsoptakt med ny tilgang

Håndbold

12.07.2017

Flensborg. Mandag tog Dansk Håndboldklub (DHK) Flensborg hul på forberedelsen til sæsonen 2017/18 i 3. Liga. Klubbens nye træner, Torben Walluks, mødte holdet til den første træningstime i Duburghalle. Her og i Wikinghallen i Hanved holder DHK til i de første to træningsuger fordi den hjemmelige Idrætshallen pt ikke er tilgængelig. Træneren tilbyder dog også andre alternativer. Således blev holdet tirsdag udfordret udendørs. På PSV-pladsen i Flensborg stod den traditionelle konditionstest på programmet. Blandt spillerne var også holdets fem tilgange Philipp Jochimsen (Hürup), Jasper Basenau (SG FleHa A-Jugend), Tjark Desler (Elbflorenz), Timmi Ejmar og Søren H. G. Pedersen (Ikast). Mens fire af dem allerede var bekendt inden træningsstarten, vendete Ejmar tilbage med kort varsel. 

Han har senest spillet i Danmark (Tinglev) og har en fortid i DHK. Den 28-årige har førhen både optrådt for klubbens første- og andenhold. DHK har sæsonstart den 26. august hjemme mod HSG Burgwedel. Inden venter en træningslejr (21.-23. juli) i Flensborg, et stævne på Sild, et i Hürup og den 13. august DHK-cup.
Ruwen Möller

Spielinfos
DHK Flensborg - Hannover-Burgwedel
Liga: 3. Liga - Staffel Nord-Ost
Anstoss: So - 27.08. 17:00 Uhr
Spieltag: 1. Spieltag
Ergebnis: 30 : 30
Bildergalerie: Hier klicken