DGF og HKUF i samarbejde

17.03.2015

Flensborg. Siden 2013 har fodbold-afdelingerne i DGF og IF Stjernen Flensborg haft et succesrigt samarbejde på ungdomsplan. Fra A- til D-rækkerne stiller de to SdU-klubber i fællesskab deres hold og vil også i fremtiden gøre det. Desuden indgår DGF nu et nyt fællesprojekt med endnu en SdU-nabo, nemlig HKUF. Fra sæsonen 2015/16 slår de to klubber deres E-række sammen og danner to ungdomshold i den aldersklasse. Det skriver DGF på sin hjemmeside. På den måde har fodboldspillerne i begge klubber et bedre fremtidsperspektiv. (FlA)