- I forvejen er det fantastisk, at vi står i en kvartfinale. Men vi vil kæmpe alt, hvad vi kan, for at komme i Final 4, siger han. Eggert har prøvet at vinde Champions League med SG Flensburg-Handewitt (2014), og han mener, at en Skjern-billet til Final 4 næsten vil være lige så stort. - Det svarer vel til at vinde Champions League med Flensburg. Det ville være fantastisk for dansk håndbold og for Skjern, lyder det fra Eggert. I starten af kampen mod Nantes var Skjern foran med 3-1 og fulgte med til 5-5. - Vi syntes egentlig, at vi spillede rigtigt godt fra start af. Vi var bare lidt uheldige og ikke gode nok på vores afslutninger. - Derfor stod vi med en mærkelig fornemmelse, da vi var bagud med 5-9 og havde fuldstændig styr på dem, forklarer Eggert. Derefter gik det dog galt for Skjern. - Så havde de en periode, hvor de spillede godt, og vi blev lidt usikre, smed nogle bolde væk og kom på minus ti. - Vi kæmpede os tilbage og fik med et nederlag på seks mål et nogenlunde udgangspunkt til returkampen, siger Eggert.
ritzau
Resümee
Anders Eggert hat die Champions League einst mit der SG Flensburg-Handewitt gewonnen. Mit Skjern will er ins Final 4. Trotz der 27:33-Niederlage im Viertelfinal-Hinspiel in Nantes, sieht der Däne noch Chancen.