VIDEO: Derfor skifter Anders Eggert til Skjern
Vi har talt med Anders Eggert og det siger han om sit klubskifte.
Det siger danskeren og det siger de i SG om ham:- Jeg har tænkt længe over det og talt med min familie. I fællesskab har vi truffet beslutningen, at jeg til slut i min karriere i 2017 vender hjem til Danmark, siger Anders Eggert. - Jeg kan godt mærke min krop, at jeg har brug for flere pauser. Derfor passer det mig fint, at jeg vender hjem til Danmark, hvor programmet er mindre hårdt. - Det var vigtigt for mig at informere SG i god tid, så jeg kan koncentrere mig på det sportslige i min sidste sæson i SG.- Tiden i SG Flensburg-Handewitt er og var sportsligt, menneskeligt og emotionelt en fantastisk tid i mit liv, og jeg vil nyde den til slut, siger Anders Eggert. - Sportsligt vil jeg helst sige farvel til de mange fans, som altid har støttet mig og holdet, med en masse mål og en titel. Danskeren har allerede vundet Champions League, den tyske pokal, supercuppen og pokalvindernes europacup med SG. - Ingen tvivl om at mesterskabet vil være en drøm. Det bliver svært, men som sagt, jeg vil helst slutte af med en titel.
- Anders er uden tvivl én af de bedste håndboldspillere i SG-historien, siger Dierk Schmäschke, direktør i SG.
- Anders har i de seneste ti år præget SG-spillet og vist fremragende præstationer både på og udenfor banen. I sommeren 2006 kom vi samtidig til SG og har siden oplevet en fantastisk tid. I mine øjne er han én af verdens bedste venstrefløje, og jeg glæder mig til den sidste sæson med ham i SG-trøjen. Jeg har stor respekt for hans beslutning om at vende hjem til Danmark med familien, siger Ljubomir Vranjes træner i SG.
Fakta
• 415 SG-kampe (2320/1156 mål/straffe) • DHB-pokalvinder 2015, Champions League-vinder 2014, vinder pokalvinderens europacup 2012, Supercup 2013