Håndbold

2x guld til Slesvig IF

Håndbold

04.04.2019

Flensborg. Det var en ordentlig omgang sved, der dryppede ned fra træner Timo Pionteks pande, efter at han havde set Slesvig IFs U17-håndboldpiger tage imod guldmedaljerne efter en finale, der fik mere spænding end nødvendigt. 

Hjemmeholdet fandt ellers fint ind i kampen og styrede løjerne efter smag og behag. En 7-2-føring efter ti minutter gav et entydigt billede af styrkeforholdene mod MTV Dänischenhagen. Men efterfølgende tabte SdU-pigerne tråden og måtte minsandten gå til halvleg med stilling på 10-11. 
Heller ikke i anden halvleg fandt Slesvig IF det sprudlende spil frem, som holdet eller er kendt for. Nerver bestemte klart sceneriet, men heldigvis for SIF hos begge hold. I sidste ende kunne SdU-pigerne i en spændende afslutning glæde sig over en yderst smal 16-15-sejr og guldmedaljer i Pokal-rækken. 

Nervepirrende

Det blev holdets Nele Carstensen, der med et sekund tilbage på uret fik hamret bolden i TSV Kappelns mål til 28-28, et resultat der betød, at afgørelsen på en meget lige kamp skulle findes i straffekastkonkurrencen. To afværgede bolde og usvigeligt sikre skytter var nok til, at Slesvig IF fik fat i de længe ventede guldmedaljer og har lov til at kalde sig selv landsmestre. 
Inden da gik det meget op og ned for trænerne Ruth Husfeld, Lara Schwarzlos og Lars von Ramms hold. Et godt forsvar hjalp SIF til en beroligende 15-10-føring til halvleg, men en mandsopdækning mod Slesvig IFs storskytte Svea Husfeld satte en stopper for det velsmurte maskineri. Først med en slutspurt af dimensioner og Nele Carstensens mål var vejen banet for succesen.
Timo Fleth