Fodbold

Skadesplagede Frisa tabte fortjent

Fodbold

01. April 2019, 06:15 Uhr

Frisia kæmper hårdt med en del skader for tiden. Foto: Lars Salomonsen

Bordesholm. Der var ikke meget at gøre for SV Frisia 03 i udekampen mod TSV Bordesholm. Værterne vandt overbevisende med 4-1 over et Frisia-mandskab, der var plaget af skader. 

- Bordesholm vinder fortjent. Vi var ikke gode nok på dagen, men vi var også udfordret på vores mandskab. Der var mange spillere, som måtte spille positioner, som de ikke normalt spiller, lød det fra Frisia-træner Uwe Petersen. 


Han måtte mod slutningen af første halvleg også se forsvarsspillet Lasse Böckenholt udgå med en skade. Det gjorde ondt værre, for på det tidspunkt var friserne allerede bagud med 2-0. 

Bordesholm åbnede kampen stærkest, og det havde længe trukket op til en føring til værterne, da Mika Jöhnck scorede til 1-0 (30.) efter en halv time, og da Sebastian Peter Klimmek kort efter fordoblede føringen (32.) så det allerede svært ud for Frisia. Gæsterne kom dog bedre med, og umiddelbart før pausen fik Leif Johannsen reduceret (45.) og skabt spænding før de sidste 45 minutter. 

Frisia kom faktisk også fint ud til anden halvleg, men Aaron Meyerfeldt 3-1-scoring (60.) stoppede frisernes mulighed for et comeback. Sebastian Peter Klimmek cementerede sejr men sin anden scoring til 4-1 i tillægstiden (90.+1.). 

- Bordesholm gav os problemer fra start, men vi blev bedre som første halvleg skred frem, og jeg synes også, at vi kom godt fra start i anden halvleg, men så kom de foran 3-1, og så var kampen afgjort, sagde Uwe Petersen.

 Nederlaget betyder, at TSV Bordesholm rykker forbi SV Frisia 03 i tabellen. I næste uge kommer friserne på en svær opgave, når Heider SV kommer på besøg. Også her forventer Uwe Petersen, at hans mandskab må stille decimeret op, men om to uger håber han at kunne stille fuldt hold.

Jonas Løytved

TSV Brodesholm: Schütt - Stegner, Al. Meyerfeldt, Vones (Entinger 80.), S. Klimmek, Lucht (Brandholt 65.), Jöhnck (Vicariesmann 71.), Groth, Aa. Meyerfeldt, Mohr, B. Klimmek

SV Frisia 03:Block - Stuewe, Hennig, Paulsen (Böckenholt 37.), D. Johannsen (Petersen 65.), Bruhn, Frust, L. Johannsen, Sönnichsen, Heider, Andresen
Dommer:Bela Bendowski

Vermarktung:

Mehr zum Thema

Aufstellungen

TSV Bordesholm

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)

SV Frisia 03

Noch keine Aufstellung angelegt. (werde jetzt Teammanager dieser Mannschaft)