SG-svenskere hentede sejr i Østrig

Håndbold

29. Oktober 2018, 09:56 Uhr

(Foto: Lars Salomonsen)

Flensborg. Jim Gottfridsson, Simon Jeppsson og Hampus Wanne rejser hjem til SG Flensburg-Handewitt med en succesoplevelse fra søndagens testkamp mod Østrig. Svenskerne vandt udekampen i Graz med 34-31 efter 16-16 ved pausen. Dermed fik Gottfridsson, Jeppsson, Wanne og landsmændene revanche efter onsdagens nederlag på hjemmebane til europamestrene fra Spanien. Jim Gottfridsson scorede fem gange for Sverige, Hampus Wanne lavede tre mål, mens Simon Jeppsson bidrog med en enkelt scoring. Sverige og Østrig er begge værter for EM-slutrunden i 2020 sammen med Norge, og de er derfor automatisk kvalificeret og spiller ikke kvalifikation. I stedet spiller de tre lande en testturnering mod Spanien, der som forsvarende europamestre også er kvalificeret. Norge med Gøran Søgard Johannessen, Torbjørn Bergerud, Magnus Rød og Magnus Jøndal spillede testkamp mod Spanien efter redaktionens deadline. Løytved