Nye opgaver for gammel SGer

Handball im Norden

01. September 2018, 12:45 Uhr

Lars Krogh Jeppesen. Archivfoto

Lars Krogh Jeppesen var en del af SG Flensburg-Handewitts mesterhold fra 2004.

- Det var de bedste fire år for mig som håndboldspiller, siger den forhenværende venstreback.
I år får han en ny rolle i KIF Kolding. Han hjælper med salg af sponsorater, er med til kampdagene og ser på unge talenter og spillere, som kan være interessante for klubbens førstehold.
- Vi starter helt forfra i Kolding. Det er et spændende eventyr, som jeg gerne vil være en del af. Vores mål for i år er at komme med i slutspillet. Men i de kommende år vil vi gerne tilbage i toppen af dansk håndbold, siger Lars Krogh Jeppesen.
Han mener, at trænernes evne bliver afgørende i forhold til de seneste år, hvor klubben havde mange stjerner i truppen.
- Vi har mistet rigtig mange spillere i forhold til sidste år. Holdet har mange unge spillere, som skal tage en masse ansvar, mens trænerne samtidig skal uddanne dem til bedre håndboldspillere, forklarer han og fortsatter:
- Holdet har stadig erfarene spillere i Mattias Thynell og Kasper Irming, som skal hjælpe de unge. Men hvis en af de ældre bliver skadet, skal de unge gå forrest og sikre point.

På sigt skal klubben økonomisk stå så stærkt, at landsholdsspillerne kan lokkes til Kolding.
- Vi er meget ydmyge efter den kaotiske tid de seneste år, men frem over vil vi ikke i avisen på grund af ting, som har med alt andet end håndbold som sådan at gøre, siger Lars Krogh Jeppesen.
Hvis danskeren har tid, ser han gerne SGs kampe.
- Det var kæmpestort, at de blev mester igen. I år vil jeg prøve at komme et par gange mere til Flensborg for at opleve holdet og stemningen, siger Lars Krogh Jeppesen.


Grit Jurack