Grænseløs lidenskab: Flensburg-filosofien

Håndbold/bogtip

04. November 2017, 16:20 Uhr

Lasse Ryom har skrevet bogen »Grænseløs lidenskab - en dansk-tysk håndboldhistorie«. Vi bringer i flere dele et uddrag fra kapitlet »Flensburg-filosofien«.

Del III 


Flensborg. Anders Dahl-Nielsens tiltrædelse som cheftræner var et radikalt retningsskifte. Ledelsen i klubben ønskede at bevæge sig væk fra den traditionelle tyske klubkultur, der prædikede kæft, trit og retning. Og det fik man med skolelæreren fra Ribe, der havde en mere legende tilgang til træningen og var den komplette modsætning til forgængeren Noka Serdarusic. I begyndelsen af Anders Dahl-Nielsens trænerperiode lå det ikke i støbeskeen, at holdet skulle bygges op om danske spillere. Antagelsen var, at den tyske og den danske spillestil var for forskellige. Den forudsigelse blev som bekendt gjort til skamme. 
»Dengang formodede man, at betonhåndbold og teknisk håndbold ikke kunne gå hånd i hånd, men efterhånden fandt man ud af, at det faktisk var en rigtig god kombination. Det var attraktivt for de danske spillere, og det var attraktivt for os. Danskerne var billigere end tyske spillere, men også billigere end spillere fra Balkan, Polen eller andre steder. Derudover var de lettere at integrere. Det kan godt være svært at integrere en spiller fra Balkan. Det er en anden kultur, og familien skal jo også trives, men det var ikke et problem med danskerne,« siger Anders Dahl-Nielsen. 

Årsagen til, at tyske spillere var dyre at lokke til Flensburg, var blandt andet, at Slesvig-Holsten af mange tyskere bliver betragtet som et yderområde. Et slags udkantstyskland på linje med Thyborøn eller Struer i en dansk kontekst. Derfor skulle de tyske spillere ofte have ekstra i lønposen for at skifte til det nordtyske, men sådan var det ikke med danskerne. De var en god forretning. Også fordi de danske spillere har betydet, at interessen for Flensburg-Handewitt rækker langt indover den danske grænse. Til hver eneste hjemmekamp ankommer busser til Flens-Arena med danske håndboldtilskuere, og der eksisterer sågar en dansk hjemmeside, som varetager billetsalget nord for grænsen. Flensburg-Handewitt er bevidste om potentialet i at få flere danskere tilskuere. Tilbage i 2007 søgte danskerklubben tilladelse til at spille en Bundesliga-kamp mod Gummersbach i Brøndby Hallen. Anmodningen blev dog afvist af Dansk Håndbold Forbund (DHF) med argumentet om, at det tyske storhold kunne stjæle sponsorkroner og tilskuere fra de danske klubber. I flere år var træningen også henlagt til Grænsehallerne i Kruså et par gange om ugen som supplement til de gamle arenaer Fördehalle i Flensborg og Wikinghalle i Handewitt. Men det vel nok tydeligste bevis på, at klubben vækker stor interesse i Danmark, bærer Flensburg-spillerne på brystet. »Dänisches Bettenlager« eller på dansk »Jysk Sengetøjslager« har siden sommeren 2014 været hovedsponsor, ligesom Rockwool og Sydbank også støtter danskerklubben. I Flensburg-Handewitt har man altid arbejdet langsigtet. Det er den samme filosofi, de samme værdier og ikke mindst de samme mennesker, som stadigvæk befinder sig i klubben. Dierk Schmäschke spillede selv venstrefløj på holdet i 1990'erne, hvorefter han stod i lære som forretningsfører. En af klubbens pengemænd Frerich Eilts, direktør i Flensburger Sparkasse, har siddet med i bestyrelsen siden klubbens grundlæggelse i 1990. Og endelige er der 81-årige Manfred Werner – også kendt som Mannie – som var formand for moderklubben Weiche Handewitt og en af hovedarkitekterne bag grundlæggelsen af Flensburg-Handewitt. Ifølge Anders Dahl-Nielsen er de mange kulturbærere i klubben med til at skabe stor kontinuitet. 


Fortsættes næste uge ...